Ny målmand til 2. div. herrerne

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Det har i længere tid været et ønske at tilknytte en ung målmand som makker til Rasmus Jakobsen på 2. divisionsholdet, og det er nu lykkes. Rasmus Døssing skifter med omgående virkning fra KIF Kolding til GGIF. Rasmus er 21 år og har de seneste sæsoner spillet på KIF’s 2.divisions hold og har både U16 DM guld og U18 DM bronze på cv’et. Rasmus har i år været tilknyttet KIF Koldings ligahold som 3. målmand, og vil fortsat træne med i Kolding et par gange i ugen.

Om skiftet siger Rasmus selv:
“Jeg er rigtig glad for mit skifte og muligheden for at få kamp-tid, som jeg ikke havde i Kolding. Jeg sætter samtidig stor pris på, at GGIF har givet mig muligheden for fortsat at træne med i Kolding, og jeg ser frem til at danne et stærkt makkerpar med Rasmus Jakobsen i målet”

Træner Flemming Pedersen udtaler:
“Først skal der lyde en stor tak til KIF Kolding, som har gjort skiftet muligt. Vi er glade for, at det endelig lykkes at tilknytte endnu en målmand, både for træningsmiljøet, men også for at have større bredde i kampene. Det er en rigtig dygtig målmand, vi får ind, og endnu en vigtigere, en person som kender træningskulturen, og som hurtig vil falde ind i gruppen.

Jan Kristensen, der indtil nu, har fungeret som 2. målmand, vil igen træde tilbage i rollen som leder omkring holdet med primært ansvar for målmandsteamet.
Rasmus er med på holdkortet, når GGIF tørner sammen med Give i lokalbraget på søndag, der er varslet mange mennesker i hallen, så kom i god og hjælp herrerne til endnu hjemmesejr.

Husk klubbens 3. div. damer også har hjemmekamp søndag. De spiller i Lynghallen kl. 15.00 – så kom også og støt dem i deres kamp for at være med i toppen af 3. div. Der bliver helt sikkert en fed stemning i hallen med masser af tilskuer og musik til kampen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Scroll to Top