AGF, Århus - GGIF Håndbold

2. div. herrer | Søn d. 02. Feb. 16:40

Resultat

24 - 28

Referat

Søndag eftermiddag var herrerne en tur i Århus, hvor de mødte AGF. Første opgør mod AGF blev en tæt affære, hvor AGF var tæt på at komme op til sidst, og returopgøret skulle vise sig at blive et ligeså svært opgør for GGIF.
AGF kom bedst i gang med kampen, og havde det ikke været for nogle flotte redninger af Christian Wetche, kunne de have trukket fra alvor for.

GGIF startede egentlig ganske fornuftigt, og fik spillet sig til nogle fine chancer, men for mange af dem blev dog misbrugt. Dette var AGF dygtige til at straffe samtidig med, at de formåede at spille solidt angrebsspil, hvor de spillede lange angreb indtil de kom til en god chance. Ved stillingen 11-8 begyndte man at frygte at GGIF kunne knække, men holdet viste karakter og med en god afslutning på halvlegen, var pausestillingen 13-13.

I anden halvleg fulgtes de to hold ad igen, men denne gang var det GGIF, der havde teten. Der blev ikke misbrugt lige så mange chancer som i første halvleg, og dette tog brodden af AGF’s kontrafase. Selvom spillet ikke hele tiden var flydende, fik GGIF dog stille og roligt opbygget en føring, der lå og vippede med 2-3 mål.
I slutfasen viste GGIF dog størst kølighed, og fik stresset AGF til et par tekniske fejl. GGIF kunne derfor trække fra og vinde 24-28 og sætte yderlig 2 point ind på kontoen.

Flemming Pedersen var glad for den vigtige sejr: ”AGF blev en nøjagtig så svær modstander, som vi forventede. Vi virkede i hele første halvleg som om at tankerne om konsekvensen af et nederlag totalt overskyggede betydningen af at vinde. Heldigvis blev der trods dette kæmpe hårdt af alle, og det var godt at se, at vi viste god moral selvom, vi var nede med et par mål”.

Kampens målscorer: Daniel Jørgensen 12 mål, Frederik Nielsen 5 mål, Jacob Pedersen 4 mål, Rolf Ravn 3 mål, Emil Larsen, Hjalmar Andersen og Bjarke Nybo 1 mål.