GGIF Håndbold - RSU Ringkøbing

U10 pige A | Søn d. 08. Okt. 11:25

Resultat

16 - 12

Referat

U10 pigerne har i år kvalificeret sig til A-rækken og er kommet i pulje med Herning, Ikast og Ringkøbing fra Kreds 3. Ingen af holdende har de mødt tidligere og derfor er hver kamp imødeset med en vis spænding.

Første kamp var på udebane i sidste weekend og der kom allerede 1 point på kontoen.

Idag var det så tid til den første hjemmekamp og endnu engang måtte pigerne desværre undvære deres målmand Mie Pedersen, som er ramt af sygdom, men forhåbentlig er klar efter efterårferien.

Derfor måtte Hannah Brig Jensen ind i målet og hun bidrog idag med 18 redninger. Teresa Fyhn fik de sidste 5 minutter i målet og havde 2 redninger.

Ringkøbing virkede som udgangspunkt fysisk stærkere end Grindsted. De havde blandt andet 3 spillere som var tæt på et hoved højere end vores egne piger. Men som vi har set før så har Grindsted hurtigheden, hvilket blev afgørende idag. Grindsted kom foran 2-0 og den føring gav de aldrig slip på.  3-1 efter 10 minutter blev vekslet til en pauseføring på 9-5.

På trods af at pigerne nogle gange havde “for travlt” op ad banen, med tekniske fejl som resultat, så gav de aldrig op og havde kampen igennem en masse flotte gennembrud og scoringer fra begge fløje. Idag blev det til 4 flotte scoringer fra fløjene fra Maria og Maria.

En flot kamp af de 7 piger, som altid fighter og aldrig giver op. Når man tænker på at 3 af vores spillere for ét år siden spillede max-total håndbold, så er det fedt at se, at de allerede nu kan gøre sig gældende i en A-række…. Flot piger….

Næste kamp er først den 22. okt, hvor Ikast kommer på besøg i Lynghallen kl 11:40

Målscorerne mod RSU Ringkøbing blev:

Anna Nissen 6 mål, Sofie Rauff 4, Maria Eliseholm 3, Maria Nielsen 1, Teresa Fyhn 1, Hannah Brig Jensen 1….