Østbirk - GGIF Håndbold

GGIF U10 Pige B | Søn d. 21. Jan. 10.25

Resultat

17 - 9

Referat

Dagens modstandere var, på papiret, puljens bedste hold fra Østbirk, som bestod af udelukkende 2 års U10 piger. Så Grindsteds piger var klar over, at de skulle være klar fra start, og at forsvaret skulle hænge sammen fra første dommerfløjt.

Og det formåede pigerne at levere til UG. Med et flot forsvar og fuld koncentration fra start, spillede de lige op med Østbirk, og første halvleg endte 3-5 – endda med tre brændte straffekast. Grindstedpigerne måtte i dag undvære Victoria i målet, men Gry Ebbesen leverede en flot indsats som ’standin’ og havde mange flotte redninger i første halvleg, herunder to straffekast.

Anden halvleg var også fyldt med mange gode takter, men Østbirk formåede at straffe de tekniske fejl, hvilket gav mange hurtige scoringer. Pigerne spillede sig dog stadig frem til gode chancer, hvor der desværre lige manglede det sidste i afslutningen. Fremhæves skal Signe Strebøl som gav den alt hvad hun havde, og spillede både hende selv, og de andre, frem til fine chancer.

Kampen endte 9-17. Gry Ebbesen blev kåret til kampens fighter af modstanderholdets trænere, men der var generelt stor ros fra trænerne fra Østbirk, som var meget imponeret over pigernes spil. Så det var, trods et nederlag, en flok stolte og glade piger, der vendte hjem til Grindsted.

Målscore

Signe Strebøl: 7, heraf 2 på straffe

Emma Bach: 1

Maria Thomsen: 1