Herning FH - GGIF Håndbold

U10 pige A | Søn d. 07. Jan. 11.00

Resultat

9 - 10

Referat

For 4. gang i denne sæson stod vi over for Herning FH. Inden dagens kamp havde vi endnu ikke vundet over Herning – til gengæld havde vi to uafgjorte kampe (10-10 begge gange) samt et nederlag med i bagagen.

Kampen startede bedst for os. Sofie scorede til 0-1 på straffe og Hannah øgede førringen til 0-2 på et gennembrud fra fløjen. Herning svarede hurtigt igen og kom på 1-2, inden Hannah igen gik igennem fra fløjen og scorede til 1-3. Herefter fulgte et par minutter uden scoringen, inden det lykkedes for Herning at sende bolden forbi en ellers godt spillende Mie i målet. Vi fik sat godt fart i bolden, og det gav straks gevinst – Hannah fik scoret på en overgang. Angrebet efter var det i den anden side af banen, at det flotte tempospil blev omsat til mål, da Maria Nielsen lavede et flot mål.

Herning kæmpede sig ind i kampen igen med to scoringer til 3-5 og 4-5, inden Victoria satte sidste halvlegs mål ind på gennembrud fra backen. Vi kunne gå til pause med en føring på to mål.

Begge hold kom godt ud efter pausen. Vi fik scoret to gange – Anna scorede på et flot gennembrud og Sofie scorede igen på straffe. Mellem de to scoringer scorede Herning en enkelt gang.

Herefter gik vi desværre i stå, og vi fik Herning helt med ind i kampen igen. De havde en enkelt spiller, som vi havde svært ved at holde, og hun lavede nogle gode mål. På 6 minutter gik stillingen fra 6-8 til 9-8. De fremmødte tilskuer sad noget urolige og frygtede, at vi nu igen skulle ende uden sejr, men heldigvis satte Hannah to flotte mål mere ind, så vi kom foran 9-10. Med et minut igen var vi i angreb med en føring på et mål. Vi fik spillet os frem til en god chance, men fik desværre ikke scoret – generelt må vi sige, at vi i dag fike spillet os frem til rigtig mange fine chancer, men desværre brændte vi rigtig mange skud på deres gode målmænd.
45 sekunder tilbage af kampen, kom Herning i angreb. Heldigvis lykkedes det dem at tabe bolden, så vi kom i besiddelse af bolden med 10 sekunder igen – og Herning fik ikke flere chancer for at få udlignet.

4. gang blev lykkens gang – og vi kan sætte 2 points ind på kontoen. Dejligt med en sejr i første kamp i denne del af sæsonen.