GGIF Håndbold - Rækker Mølle Håndbold

2. div. herrer | Søn d. 08. Mar. 16:00

Oplæg

Søndag eftermiddag var der lagt op til den helt store finale i herrernes 2. division pulje 2. Rækkens nummer 1 fra GGIF tog imod nummer to fra Rækker Mølle, og kun et enkelt point adskilte de to hold ad.

En lang række sportsbegivenheder rundt omkring i landet er som bekendt blevet aflyst eller spillet for lukkede døre, men da myndighedernes anbefalinger ikke påvirker arrangementer med under 1000 mennesker, så var det en helt propfyldt Lynghallen med omkring 700 tilskuere, der skabte en fremragende kullise om dagens kamp. Folk var strømmet til for at opleve en tæt og spændende kamp, men dette skulle hurtigt vise sig ikke at blive tilfældet for GGIF var simpelt Rækker Mølle overlegne på dagen, og førte start til slut, og vandt i sikker stil 29-20 efter at have ført 16-10 ved pausen.

I forrige kamp mod Faaborg fik holdets normale defensive styrmand, Rolf Ravn, et rødt kort, der betød at han i dagens kamp afsonede karantæne. Derfor var ansvaret overladt til Bjarke Nybo og Nicklas Bjørn Jensen, og man må i den grad sige, at de formåede at tage ansvaret på deres skuldre. Fra kampens start havde Rækker Mølle nemlig det rigtig svært ved at lave mål, og da GGIFs kontramaskine var i fulde omdrejninger fra kampens start, så var der ikke spillet mange minutter før GGIF var foran 8-2. Herefter fik Rækker Mølle lidt bedre fat i forsvaret og fik et par kontra mål, og bragt sig på 8-6, og man begyndte at fornemme at dette ville blive den tætte kamp, man havde regnet med. Men GGIFs defensiv og målmand, Christian Wetche, fortsatte ufortrødent, og da uret i hallen viste 30, så førte GGIF 16-10.

I anden halvleg satte Grindsted sig hurtigt på tingene, spillet 15 minutter af anden halvleg, havde Rækker Mølle kun scoret en enkelt gang, mens GGIF havde lavet 6 mål. Kampen var derfor definitivt afgjort, og Rækker Mølle fik lov til at pynte på resultatet, der som bekendt blev 29-20.

Flemming Pedersen var glad og stolt efter kampen: ”Vi spiller tæt på den perfekte kamp i dag. Bjarke og Bjørn formår virkelig at tage ansvar i defensiven i Rolfs fravær. Sune Skovsen fra vores U19 hold, kommer også igen ind og spiller fremragende i vores forsvar, og jeg har ikke andet en ros til overs for vores defensive præstation i dag. I angrebet spiller Bjarke også en af sine bedste offensive kampe, og det giver os bare mere bredde i angrebsspillet og på vores målscorer. Nu har vi spillet os i en situation, hvor vi er meget tæt på at sikre os rækkens førsteplads. Rækker Mølle skal møde Faaborg om 14 dage, og hvis Faaborg vinder der, så kan vi nøjes med enkelt sejr, og ellers skal vi bruge to. Nu skal vi til Esbjerg allerede på onsdag, hvor vi nemt kan komme til at spille i en halvtom hal og møde en modstander, hvor vi ikke aner, hvor mange spillere, de tager med ned fra deres ligahold. Så vi skal hurtigt finde fokus igen, også skal vi have de sidste nødvendige points”.

Næste kamp for herrerne er på onsdag kl. 19 i Guldagerhallerne, hvor holdet møder SGI Esbjerg 2.

Kampens målscore: Bjarke Nybo 5 mål, Daniel Jørgensen og Hjalmar Andersen 4 mål, Frederik Nielsen, Jacob Pedersen og Nikolaj Svalastog 3 mål, Sune Skovsen, Nicklas Bjørn Jensen og Christian Wetche 1 mål.

Resultat

29 - 00