GGIF Håndbold - GOG Håndbold 2

2. div. | Tor d. 20. Feb. 19:45

Resultat

28 - 31

Referat

Torsdag aften tog GGIF hjemme imod GOG 2. GOG 2 var inden aftens kamp det eneste hold i puljen, der havde taget point fra GGIF, og der var derfor lagt op til en tæt affære. Dette blev det også, men desværre var det, de unge drenge fra Gudme, der var bedst og de vandt fortjent 28-31.

Første halvleg startede ellers godt for GGIF, og hurtigt fik de bragt sig foran 4-1. Herefter kom GOG dog langsomt ind i kampen. Deres godt skydende bagspillere formåede nemlig gang på gang at få skudt boldene ind fra distancen, og den kommende Skjern Håndbold målmand, Svend Rughave, begyndte at tage fra i målet. Desværre formåede GGIF aldrig rigtig at få lukket hullet, og symptomatisk for halvlegen, scorede GOG lige inden halvlegen til 12-16 på et skud lige over midterlinjen.

Anden halvleg kom desværre til at minde for meget om første. GOG var dygtige til at trække tempoet ud og dermed sætte angrebsfrekvensen ned. Samtidig blev de ved med at lave mål, og selvom GGIF producerede langt flere chancer, og scorede flere mål, så manglede man hele tiden de sidste mål for at komme helt tæt på. Flere gange havde man mulighed for at reducere til en 1-mål føring, men hver gang blev der og brændt og GOG kunne score i det efterfølgende angreb. GGIF tabte derfor for første gang i sæsonen 28-31.

Flemmingm Pedersen var naturligvis skuffet efter kampen: ”Vi tabte til et godt skydende og dygtigt håndboldhold fra Gudme på en aften, hvor mange marginaler fra alle kampens parter tippede den forkerte vej. Nu bliver det rart at spille de næste 2 kampe imod hold , der også skal håndtere presset om ikke at måtte tabe, og selvom vi er skuffet, så skal vi huske på, at vi stadigvæk er i en position, hvor vi selv kan afgøre tingene. Inden da har en opvisningskampen på mandag, og så går fokus på kampen i Faaborg, hvor der arrangeres transport med bus for fans. Det koster kun 50 kroner at komme med, og man kan tilmelde sig på vores FB-side. Vi får brug for at alt den opbakning, vi kan få, så vi kan få 2 point med hjem fra Faaborg.”

Kampens målscorer: Daniel Jørgensen 6 mål, Hjalmar Andersen 5 mål, Frederik Nielsen og Thomas Theilgaard, Bjarke Nybo 3 mål, Jacob Pedersen og Nikolaj Svalastog 2 mål, Emil Larsen og Rolf Ravn 1 mål.