GGIF Håndbold - Ribe Esbjerg HH

Liga | Tor d. 26. Sep. 20:00

Resultat

28 - 26

Referat

GGIF U19 drenge spillede torsdag aften, deres første kamp i U19 Ligaen. Her var modstanderen UH Esbjerg, der er Ribe Esbjerg HH’s ungdomshold, og efter et fremragende comeback fik drengene sig en rigtig flot sejr på 28-26.

For første gang nogensinde har man valgt, at den bedste U19 række spilles som en ligeud turnering med de 12 bedste hold i hele Jylland. GGIF fik kvalificeret sig med en flot overbevisende sejr over Ikast, og skulle nu bevise sig selv mod nogle af landets dygtigste ungdomsspilere.

I første halvleg kom GGIF bedst fra start og var foran med 4-1, men som halvlegen skred frem så begyndte Esbjerg at sætte sig på kampen, og var ved flere lejligheder ved at knække kampen, og bringe sig afgørende foran med 5-6 mål. Esbjerg drengene overmatchede generelt GGIF på højde og kilo, men drengene fra GGIF fik kompenseret ved at fighte hårdt gennem hele kampen. Men en fokuseret indsats gjorde at Grindsted kun var ned 11-14 til pausen. GGIF fortsatte den disciplinerede indsats og sled sig langsomt ind i kampen, og med ca. 5 minutter igen fik GGIF udlignet.

Esbjerg forsøgte med skæv 5-1 og 7-6, men lige meget nyttede det, da GGIF vidste flot overskud, og fik bragt sig foran, og da Esbjerg brændte deres to sidste angreb, kunne jublen bryde ud i den ganske velbesøgte Lynghal.

En flot start for drengene, der nu har en uge til at forberede sig på udekampen på Mors/Thy som venter lørdag.5/10.