GGIF Håndbold - Lemvig Nissum Håndbold

3. div damer | Søn d. 20. Okt. 14.15

Resultat

31 - 19

Referat

Inden dagens kamp havde klubbens bedste damehold i 3. div. desværre første point til gode i denne sæson. Det var et meget motiveret og tændt hold, der i dag løb på banen i Lynghallen. Kampens modstander var Lemvig Nissum Håndbold, der også jagtede sæsonens første point, så der var lagt op til en meget spændende kamp.

Allerede fra første fløjt viste hjemmeholdet dog, hvilket hold der var bedst – og mest sultne efter sejren. Hjemmeholdet kom nemlig hurtig foran med 6 mål. Føringen holdt helt til mål og blev kun yderligere udbygget, som kampen skred frem – og det endte med sejr på hele 12 mål.

Det var en meget glad træner, Vibeke Andersen, der efter kampen talte med spillerne: “Det var ikke bare en sejr, men en fantastisk flot sejr over et hold, der virkelig blev kørt over. Det var bestemt ikke et dårligt mandskab vi mødte, men vi formåede bare fra start til slut, at stresse dem i forsvaret. I store dele af kampen formåede vi, at snakke så meget sammen, at det gav tryghed til at gå højt – blive oppe og hold mand mod mand, idet det forhindrede dem i at komme op i fart og skabe rum for afslutning. Angrebsmæssigt spillede vi i meget store dele af kampen med tålmodighed og med afstand til forsvaret, og vi formåede at gøre os langt mere spilbare – ligeledes fik vi sat et flot tempo gennem det meste af kampen, hvilket betød, at vi fik splittet deres forsvar ad – uanset om de dækkede 6:1 eller 5:1, dog havde vi en lille periode i 1. halvleg, hvor de formåede at isolere vort spil i højre side, men fik det løst godt. I dag fungerede kontrafasen rigtig godt og her nåede vi målet, men mere vil have mere… Returløbet var også helt i top. Kæmpe ros til jer alle – I leverede virkelig varen over hele linien – super flot!!!!!.