Skjern Håndbold 2 - GGIF Håndbold

2. div. herrer | Søn d. 29. Sep. 15:00

Resultat

26 - 29

Referat

Søndag eftermiddag spillede GGIF 2. division herrer sæsonens anden kamp på udebane mod Skjern Håndbold 2. Resultatet blev 26-29 i
Grindsteds favør, og som resultatet antyder, så var der tale om en tæt kamp fra start til slut.
Skjern spillede en flot kamp, og GGIF måtte også erkende, at de efter kampen havde en del ting, som de gerne ville have haft til at lykkes bedre.

I første halvleg var det ud over stepperne fra kampens start. Der blev løbet rigtig meget kontra af begge hold, men hvor Skjern var dygtige til at omsætte deres chancer til mål, havde GGIF en lidt for lav scoringsprocent på de ellers ganske udmærkede chancer. Efter 14 minutter spil stod der derfor 11-11, og hvorefter tempoet gik lidt ud af kampen, og til halvleg stod der derfor 15-15.

I anden halvleg formåede Skjern at trække alt tempoet ud af kampen, og selvom GGIF hurtigt fik bragt sig i front, så fik de aldrig slået det afgørende hul. Kampen lå derfor og bølgede lidt frem og tilbage med GGIF i front med 2-3 mål, men selv med et par udvisninger i slutminutterne, så holdte GGIF hovedet koldt, og kørte en hårdtprøvet med sikker sejr hjem på 26-29.

Flemming Pedersen var efter kampen tilfreds med de to point, selvom han nok havde ønsket sig en lidt anden kamp: ”Usikkerheden i vores forsvar i starten af kampen forplantede sig desværre til flere faser af spillet. Vores kendetegn i de sidste 6 kampe har været stor ro i forsvaret og meget få tekniske fejl i angrebet. I dag lukker vi 11 mål ind de første 14 minutter og laver 18 tekniske fejl i hele kampen heraf mange desværre var uprovokerede. Udover sejren kunne jeg dog trods alt glæde mig over, at vores alternative forsvar (5-1) fungerede fornuftigt, og at vi eksekverede de sidste minutter sikkert”.

Kampens målscorer: Daniel Jørgensen 7 mål, Frederik Nielsen 5 mål, Emil Larsen 4 mål, Thomas Theilgaard, Jesper Chapion og Nikolaj Svalastog 3 mål, Hjalmar Andersen 2 mål, Rolf Ravn og Bjarke Nybo 1 mål.

Næste weekend venter en af rækkens bedste hold fra Faaborg ØH, der kommer på besøg i Lynghallen på søndag kl. 16.00. Et rigtig dygtigt håndboldhold, der spiller med højt tempo og er meget dygtige i kontrafasen. En tidlig topkamp som bliver rigtig spændende.