Mejdal-Halgård - GGIF Håndbold

3. div. damer | Søn d. 17. Mar. 13:15

Resultat

23 - 28

Referat

3. division damerne var søndag oppe imod Mejdal fra Holstebro, der efter jul har fået et næsten nyt og et langt stærkere hold. Det har blandt andet betydet, at Mejdal er det eneste hold i rækken, som har taget point fra topholdet Skanderborg.

På trods af et par afbud og influenza, så leverede pigerne et brag af kamp mod Mejdal på deres hjemmebane. Gennem det meste af 1. halvleg var vi bagud med 1 – 4 mål, men gik til halvleg med uafgjort.

Fra starten af 2. halvleg satte vi os på kampen, hvor vi forsvarsmæssigt formåede at slå deres spil i stykker med mange frikast og pressede dem generelt i alle deres aktioner.
Ud over et fantastisk forsvarsspil, så spillede vi et tempofyldt og godt angrebsspil med meget få tekniske fejl, hvor alle spillede med stor disciplin.  Godt forsvarsspil og gode redninger betød, at der også kom gang i kontraspillet. Alle ydede en fantastisk indsats på et højt niveau, hvilket lover godt for den sidste kamp i sæsonen på lørdag, hvor holdet møder rækkens nr. 2 fra Hørning.

Vi håber, at rigtig mange vil lægge vejen forbi Lynghallen på lørdag, og bakke os op i denne sidste turneringskamp, udtaler en meget tilfreds træner Vibeke Andersen.