SGI Håndbold, Esbjerg 2 - GGIF Håndbold

3. div. herrer | Lør d. 07. Apr. 15.20

Resultat

24 - 32

Referat

GGIF’s kommende 2. divisions herrer sluttede i går turneringen af i Esbjerg mod SGI. Kampen var nummer 22 i sæsonen og ligesom i de forgangene 21 blev det til en sejr, og Grindsted kunne derfor på imponerende vis for anden sæsonen i streg fejre endnu en oprykning som ubesejret.
43 turneringskampe er der blevet spillet siden sidste år, hvor sæsonen startede i serie 1, og alle kampe er blevet vundet. Da oprykningen allerede var sikret og SGI samtidig intet havde at spille for, kunne man hurtigt frygte, at kampen blev en ligegyldig ”sommerkamp”, men fra GGIF formåede fra starten af kampen at vise, at de ikke havde tænkt sig at sløse på kampen.
Nicklas Bjørn var derudover ude med en skade, og da Jacob Pedersen i kampens første angreb blev ramt i hovedet, og måtte udgå, blev det også en dag, hvor de alternative opstillinger blev testet af. En god defensiv med en skarp kontrafase, knækkede dog SGI lige fra kampens start. Hurtigt blev der oparbejdet en solid føring, der undervejs i halvegen var på 13-4. Mod slutningen af første halvleg gik tempoet dog ud af GGIFs spil, og SGI fik lavet 8 mål på de sidste 10 minutter, så derfor var pausestillingen 17-12 i GGIFs favør.
Anden halvleg forsatte lidt i samme spor. SGI kom lidt for nemt til målene, så GGIF fik aldrig trukket helt afgørende fra. I de sidste 10 minutter gik gassen dog lidt ud af SGIs spil, og da GGIF derudover fandt skarpheden fra første halvleg frem igen, kunne GGIF trække fra og vinde i sikker stil 32-24. Mod slutningen af anden halvleg skete der dog det ærgerlige, at Nikolaj Svalastog modtog det røde kort for en hård tackling, der desværre var lidt hårdt dømt. Dette betyder nok desværre en kamps karantæne i første turneringskamp i næste sæson.

Efter kampen var Jydsk Håndbold Forbund mødt op, og efter at have rost GGIF for deres imponerende sæson, overrakte de en pokal som et bevis på oprykningen fra 3. til 2. division. Herrerne går nu på en velfortjent 3 ugers håndboldpause, der kommer til at foregå på landevejene og i styrkelokalet inden forberedelserne frem mod næste sæson går i gang. Det er nok utænkeligt at GGIF kan levere en ligeså flot sæson uden nederlag til næste sæson, men de har i hvert fald tænkt sig at gøre forsøget.

Målscorer: Alexander Jacobsen 7 mål, Nikolaj Svalastog 7 mål, Thomas Theilgaard 6 mål, Hjalmar Andersen 4 mål, Emil Larsen 3 mål, Daniel Jørgensen 3 mål, Simon Hansen 1 mål og Magnus Nørlund 1 mål.
Rednigner: Rasmus Jakobsen 13 redninger og Henrik Juulmann 2 redninger