GGIF Håndbold - Snejbjerg SG & I

3. div. herrer | Søn d. 21. Jan. 16:30

Resultat

31 - 17

Referat

Efter at have startet det nye år med en uges træningslejr på Club La Santa sport skulle 3. divisionsherrerne i aktion i denne uge. Tirsdag blev det til en sikker sejr på 27-20 på udebane mod rækkens bundprop fra Ribe HK. En kamp der ikke vil blive husket for særlig godt håndboldspil.

Søndag eftermiddag var det igen i aktion – denne gang mod Snejbjerg, der ligeledes frister en tilværelse i bunden af rækken. Kampen mod Snejbjerg var en markant bedre oplevelse for GGIF. Fra starten af kampen var det tydeligt, at der var stor niveauforskel på de to hold. Snejbjerg forsøgte derfor meget klogt at trække tempoet ud af kampen ved at spille lange angreb. Herrerne stod dog ganske godt i forsvaret og efter at have fået justeret forsvaret og kontrafasen kunne de stille og roligt trække fra.

Især Alexander Jacobsen boltede sig på de mange kontraangreb. Pausestilling var 17-5.
Anden halvleg blev lidt af at det samme. Snejbjerg holdt fast i strategien med lange angreb, og da tempoet faldt en lille smule ud af GGIFs forsvar, så formåede de at lave flere mål i anden halvleg.
GGIF spillede sig til fornuftige chancer, og fortsatte scoringsstimen, og kunne derfor juble over endnu 2 point efter en sejr på 31-17.

I anden halvleg blev der givet debut til målmand, Henrik Juulmann. Henrik kvitterede med 5 redninger, og hvis du vil læse mere om, hvor Henrik kommer fra, så tjek facebooksiden eller hjemmesiden.

I ugens løb er GGIF blevet en mand mindre, da Mikkel Bremer grundet nyt arbejde har haft svært ved at kunne være der til alle træningerne. Derfor har han valgt at tage en pause fra håndbolden.

Scoringer: Alexander Jacobsen 8 mål, Thomas Theilgaard 6 mål, Hjalmar Andersen 4, mål Emil Larsen 4 mål, Nicklas Bjørn 3 mål, Nikolaj Svalastog 3 mål, Jacob Pedersen 2 mål og Daniel Jørgensen 1 mål.
Redninger: Rasmus Jacobsen 9 redninger og Henrik Juulmann 5 redninger