GGIF Håndbold - Mejdal-Halgård

3. div. herrer | Søn d. 24. Sep. 18.30

Resultat

27 - 20

Referat

GGIFs 3. divisionsherrer åbnede søndag aften turneringen med en hjemmekamp mod Mejdal-Halgård. Omkring 200 mennesker havde valgt at bruge deres søndag aften i Lynghallen – mange efter en lang weekend med kampe til DJS Cup – og sammen med musik og speak, blev der skabt en rigtig intens stemning, der skabte nogle flotte rammer.

Kampen startede lidt smånervøst med en del tekniske fejl af GGIF, der blev straffet af Mejdal. Samtidig trak Mejdal kløgtigt alt tempoet ud af deres angrebsspil, og med en dommerlinje, der tillod den meget lange angrebtid, betød det at flowet i starten af kampen aldrig rigtig blev helt godt. Som halvlegen skred frem kom GGIF dog mere end i kampen. Forsvaret steppede op og i kontrafasen og angrebsspillet kom Nikolaj Svalastog buldrende med stor fart, og skabte gode situationer for sig selv og sine medspillere. Daniel Jørgensen kunne derfor med en scoring i sidste sekund skabe balance i regnskabet og udligne til 12-12 til pause.

I anden halvleg viste GGIF dog, at de var det klart bedste hold. Selvom Mejdal blev ved med deres langsommelige spil, formåede GGIF at holde dampen oppe forsvarsmæssigt og med Rasmus Jakobsen som sikker skanse i målet, trak GGIF sikkert fra. Undervejs gjorde det store antal af udvisninger dog, at kampen aldrig blev helt rytmisk, men GGIF formåede at holde hovedet koldt og kunde i sidste ende sætte 2 point på kontoen med en sikker sejr på 27-20. De næste to weekender venter to spændende opgør mod to af de formodede tophold Ikast og Rækker Mølle, der begge ligeledes vandt i sikker stil. D. 8 oktober hjemme mod Rækker Møller spiller damerne ligedes inden mod selv samme klub, og til denne vigtige kamp mod rækkens formodede tophold, håber vi at rigtig mange mennesker vil komme i Lynghallen, og være med til at skabe en intens affære, der vil gøre det svært for udeholdet.

Målscore: Nikolaj Svalastog 8 mål (2 straffe) Daniel Jørgensen 6 mål Alexander Jacobsen 3 mål Thomas Theilgaard 3 mål Hjalmer Andersen 2 mål Emil Larsen 2 mål Nicklas Bjørn 2 mål Magnus Idorn 1 mål Rasmus Jacobsen 17 redninger.