Vildbjerg KFUM - GGIF Håndbold

3. div. herrer | Søn d. 05. Nov. 16.00

Resultat

15 - 25

Referat

3. divisions herrer fortsatte deres ubesejrede stime søndag med endnu en sejr. Denne gang på udebane mod Vildbjerg. Forsvaret stod bundsolidt gennem hele kampen og gav Vildbjerg rigtig svære betingelser for at lave mål.

Vildbjergs spil blev gennem hele kampen skubbet ind over midten, hvor de to store 3’er Nicklas Bjørn og Simon Hansen med en god fysisk indsats fik stoppet Vildbjergs store stregspiller og samtidig fik lagt nogle parader, der gav Rasmus Jakobsen gode arbejdsbetingelser inde i målet.
Den solide defensive indsats medførte dog, at Vildbjerg skulle afvikle nogle lange angreb, hvilket naturligvis betød, at Grindsted ikke fik så mange angreb gennem kampen.

Igennem første halvleg blev der vist gode momenter, men lidt for mange gange blev den solide og lange defensive indsats afløst af en lidt for hasarderet afslutning. Daniel Jørgensen var dog godt skydende, så da der blev fløjtet til pause, kunne han lade sig notere for 6 af Grindsteds 9 mål.
Den gode defensive indsats betød dog, at Vildbjerg kun have lavet 6 mål.

Efter pausen fortsatte det gode forsvarspil, men samtidig begyndte angrebsspillet at flyde. Det gjorde, at man lynhurtigt gik fra 7-9 til 7-16. Den solide føring fortsatte gennem hele halvlegen, selvom et par udsving undervejs gav Vildbjerg et par for lette mål.

Grindsted kunne derfor tage fra Vildbjerg med endnu 2 point og stadigvæk bevare statussen som ubesejret. Undervejs i kampen var der debut til Jacob Pedersen, som også fungerer som assistenttræner på holdet. Jacob spillede sidste sæson i Håndboldligaen for SønderjydskE, inden han blev ramt af hjernerystelse, der har holdt ham ude for banen indtil videre.

Næste uge er der hjemmekamp i Lynghallen. Bundholdet Funder kommer på besøg, og vi håber, at se mange mennesker i hallen.

Målscore: Daniel Jørgensen 9 mål, Emil Larsen 4 mål, Hjalmar Andersen 3 mål, Nikolaj Svalastog 3 mål (2 på straffe), Alexander Jacobsen 3 mål, Magnus Idorn 2 mål og Thomas Theilgaard 1 mål.

Redninger: Rasmus Jakobsen 14 redninger.