GOG - GGIF Håndbold

2. div herrer | Søn d. 02. Dec. 16:00

Resultat

27 - 25

Referat

Søndag spillede GGIF mod GOG’s andethold på udebane i 2. divisionherrer. GOG ligger nummer 2 i rækken og består af spillere fra deres talentfulde U18 hold samt de unge spillere, der ikke spiller på deres ligahold.

GGIF kom dårlig fra start i kampen, og var bagud gennem hele første halvleg. Undervejs fik de unge GOG-drenge gang i deres kendte kontrafase, og de fik bragt sig foran med 6 mål. GGIF gav dog på intet tidspunkt op og mod slutningen var GGIF kun bagud med 2 mål.

I anden halvleg hang GGIF på, men gennem hele halvlegen manglede der den sidste skarphed for at hente forspringet som GOG havde opbygget. Mod slutningen kom GGIF tæt på, men de unge ligaspillere viste deres høje niveau, og afgjorde kampen til sidst.

Et ærgerligt nederlag på udebane mod et af rækkens bedste hold, hvor der manglede de sidste procenter.

Næste kamp er søndag d. 9 hvor Fredericia HK 2 kommer på besøg.

Målscorer: Daniel Jørgensen 7, Nikolaj Svalastog og Thomas Theilgaard 5 mål, Jacob Pedersen og Hjalmar Andersen 4 mål, Emil Larsen og Magnus Nørlund 1 mål.