Ikast Håndbold - GGIF Håndbold

3. div. herrer | Søn d. 01. Okt. 16.00

Resultat

22 - 27

Referat

Herrerne var i denne weekend i Ikast og spille og kunne tage derfra med to point. I første halvleg blev der skabt mange chancer, men for mange gange resulterede de frie chancer i stolpeskud efterfulgt af en Ikast-kontra. Samtidig fik Ikast for mange gange i slutningen af 1. halvleg mulighed for at trække boldene rundt om midterforsvaret.

Dette betød selvom der i perioder var rigtig godt angrebsspil, så var Ikast med i kampen, og ved halvleg førte GGIF 14-13.
I 2. halvleg steppede forsvaret dog gevaldigt op. Dette gjorde, at Ikast havde svært ved at komme til chancer, og kampen lå hele tiden og vippede med 3-4 måls føringer til GGIF. Ikast formåede dog med deres kontrafase at få holdt sig med hele halvlegen, og der var efterfølgende også enighed blandt ledere og spillere på holdet, at mængden af uprovokerede fejl, og manglende konsekvens i returløbet, skal forbedres.

Sejren var dog aldrig i fare. Den blev dog aldrig større en 5 mål, og derfor endte kampen 27-22 til GGIF. Næste weekenden venter en helt anden modstander. Rækker Møller har været suveræne i deres første to kampe i sæsonen. De er det formodede stærkeste hold, så der er ingen tvivl om, at niveauet skal hæves, hvis man skal komme fra kampen med 2 point.
Kampen spilles i Lynghallen om søndagen. Der er dobbelt arrangement sammen med damerne, der spiller inden, så der er masser mulighed for at se en masse håndbold.

Begge kampe kommer til at afgøre om begge hold får en rigtig god start på sæsonen, så vi håber, at rigtig mange har tænkt sig at komme forbi Lynghallen og sørge at hjælpe både herrerne og damerne med at få 2 point ved at lave en masse larm og skabe en intens kulisse, som det ikke er sjov for modstanderneholdende at besøge.

Målscore: Nikolaj Svalastog 9 mål (4 på straffe), Daniel Jørgensen 7 mål, Emil Larsen 5 mål, Alexander Jacobsen 4 mål, Nicklas Bjørn 2 mål.
Redninger: Rasmus Jakobsen: 15 redninger