I lørdags var U8 pigerne og drenge i aktion for sidste gang inden sommerpausen – denne gang var det til Fængsels cup (udendørs stævne) ved det gamle fængsel i Horsens.
Vi havde et pige- og et drengehold med – samt en masse søskende og forældre, der var med til at lave sæsonafslutningen til en super dejlig dag. Tæpper, madkurve og køletasker fyldte et stort område, og der blev heppet, klappet og hygget hele dagen.
Begge hold spillede 5-6 kampe. Drengene fik en flot 3. plads i puljespillet, mens pingerne vandt deres pulje, og i finalen skulle de møde vinderen af den anden pulje. Det blev en tæt kamp, men heldigvis hed pigerne en flot 12-10 sejr hjem. Efter kampene var færdigspillede var der medaljeoverrækkelse.
I en pause mellem kampene fik Grindsted-spillerne samt deres søskende og forældrene en meget interessant oplevelse, da en af U8 trænerne, Mads Helbo, havde muligheden for at vise rundt i det gamle fængsel. Det var en stor oplevelse for alle, og det var tydeligt, at børnene lyttede intenst til at alle ”røver-historierne”.
Billeder fra dagen kan se her.