Endnu en spiller indtræder i det blå fællesskab

GGIF Håndbold har lavet en 2-årig aftale med Jonas Neve, der tiltræder til sommer som ny stregspiller!

Jonas er 24 år, oprindeligt fra Hjallerup, og kommer til klubben efter flere stærke sæsoner i Halden Topphåndball i den bedste norske liga, hvor han både har været central spiller og anfører! Med sin ydmyge tilgang, stærke spilforståelse og evne til at læse spillet, ser vi frem til at få Jonas ind som en vigtig brik i truppen – både på og udenfor banen. 

Og som ekstra bonus: Jonas flytter til Grindsted og vil også indgå i foreningen som træner for vores U17 drenge 2 i den kommende sæson!

Vi glæder os til at få Jonas med i det blå fællesskab – velkommen til Grindsted!

Scroll to Top