[vc_row][vc_column][vc_column_text]Den 20 årige bagspiller Bjarke Nybo, vender til sommer hjem til Grindsted GIF, hvor han også spillede i sine barndomsår. Som 15 årig flyttede Bjarke fra GGIF til IKA i Kolding, hvor han var i 5 år, inden han som senior skiftede til Fredericia HK i 1.division. Den første sæson var Bjarke med omkring 1.divisionsholdet ligesom Bjarke var inde omkring ungdomslandsholdet. Oprustningen i år hos Fredericia, og en længere skadesperiode har gjort, at han i denne sæson har spillet på Fredericia’s 2.hold, som er at finde i GGIF’s pulje i 2. division.
“Jeg har valgt at spille i Grindsted, da jeg kender miljøet, og ved at der bliver gået til den til træning, hvilket har været en stor prioritet for mig. Derudover har jeg tidligere været ramt af en del skader, hvilket jeg håber, jeg kan få styr på i Grindsted, og så glæder jeg mig til at se hvad vi kan lave af resultater. Derudover har jeg flere gange i år oplevet den fantastiske kulisse der er skabt i lynghallen og jeg ser virkelig frem til at spille der næste år.”
Træner Flemming Pedersen udtaler:
“Bjarke passer perfekt ind i miljøet og vil helt sikkert kunne løfte vores træningsmiljø endnu et niveau. Han besidder allerede nu stærke defensive kompetencer, hvor han kan dække mange pladser. Derudover har han et uforløst potentiale angrebsmæssigt, som vi håber vi kan udvikle over tid.
Efter to sabbatår hjemme hos forældre i Vandel er planen at læse en bachelor i idræt. Men med udgangspunkt i det stærke setup omkring Talent Billund, vil Bjarke flytte til Grindsted i løbet af 2019, for at blive en del af dagligdagen og få praktisk erfaring der kan kobles til uddannelsen”.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]