U5, U6, U7 og U8 spillerne havde glædet sig til endelig at skulle til stævne. For nogle spillere ville det være deres første stævne – mens andre allerede har deltaget i mange stævner i de seneste sæsoner. Desværre havde Varde HK ikke mod på at arrangere stævnet pga. det høje smittetal, så i sidste uge modtog vi en aflysning af stævnet. I samarbejde med DGI (foreningen der arrangerer børnestævnerne) lagde U5-U8 trænerteamet hovedernet i blød for at lave et alternativ til stævnet, så børnene stadig kunne komme til håndbold i dag.

Det resulterede i en træningdag i Magion, hvor grupperne på skift trænede, så vi derved kunne overholde alle covid-19 restriktioner. For at det ikke bare skulle ligne en almindelse træning, inviterede vi Diggi på besøg. Diggi var desværre lidt ked af det, fordi håndboldstævnet var blevet aflyst, så børnene skulle hjælpe med at få Diggi i godt humør igen gennem en masse håndboldøvelser. Arrangementet var kun for GGIF spillere, så der var ikke andre klubber at spille kampe imod, men så spillede vi bare lidt mod “os selv” – det gav faktisk nogle rigtig gode kampe. Hver gruppe sluttede træningen af med at danse Diggi Dansen (den originale video kan ses på Youtube).

Heldigvis lykkedes det alle grupper at få Diggi i godt humør – faktisk i så godt humør, så Diggi delte en gave ud til alle spillere.

Se masser af billeder af en flok håndboldglade børn – tryk her!