1. division herrer er i aften blevet kåret til årets hold i Billund Kommune 2022 ved en ceremoni i Billund Idrætscenter.
I indstillingen til prisen står blandt andet:
“Holdet spiller i landets anden bedste række. Sæsonen 2021/2022 sluttede de deres en tredje plads i deres pulje, hvilket gav mulighed for oprykningskampe til håndboldligaen.
Holdet rejser rundt i hele landet og repræsentere den lokale håndboldklub og dermed også Billund kommune. De er alle spillere på amatør betingelser og har alle arbejde eller studie ved siden af deres håndbold – modsat flere at de hold de møder, hvor spillere er på kontrakt. Når de spiller på hjemmebane skaber de god stemning i Lynghallen. De tiltrækker klubbens børne- og ungdomshold, som kommer og hepper.
De er med til at skabe et elitemiljø med stærke rødder i en breddeklub. En hårfin balance som klubben sikrer qua bl.a. det store arbejde, som mange af spillerne gør for ungdomsspillerne og -holdene. Det skaber god sammenhold blandt klubbens andre hold.
De deler med glæde ud af deres viden og erfaringer og er med til at motivere klubbens medlemmer – og agerer forbilleder for mange børne- og ungdomshold.
Holdet træner flittigt for at spille på så højt et niveau. Det kræver stor engagement, dedikation og vilje. De bruger stort set alle ugens dage på håndbold, de træner håndbold, styrketræner og spiller kamp. Det kræver meget af både dem selv og deres familier”.