Kære alle
Så skal vi til det igen. Efter en uges landholdspause står herrerne igen klar til at underholde jer i Lynghallen, når de tager imod HC Odense søndag d. 14 november kl. 16.00. Byens hold måtte desværre rejse hjem tomhændet fra en lang udebane tur til Sydhavsøerne, da de tabte med to mål efter at have været foran hele kampen. Det har gjort ondt på truppen, da de med sejren kunne have været med helt oppe i toppen. Lige nu indtager de en fjerdeplads i landets næstbedste række, og med en sejr på søndag kan de sikre sig at være med, hvor det er sjovt.
HC Odense er et hold der ligger og kæmper i den anden ende af tabellen, hvor de trods flere tætte kampe har måtte lide nederlag. De fik dog for alvor ørerne i maskinen i sidste kamp, da de tabte med 20 mål til HC Midtjylland. Resultatet viser dog ikke holdets reelle styrke, og vores herrer er fuldt ud bevidste om, at de kommer til at møde et hold på søndag, der vil gøre alt for at få den forrige kamp ud af systemet. At få genoprejsning søger GGIF også, og de har arbejdet fokuseret i den sidste uge på at være klar til kampen. Spillerne har grundet landholdspausen fået lov til at pleje deres krop, så batterierne er ladet op til de sidste kampe inden julepausen.
Vores herrer lover stor fight og intensitet i en kamp, hvor Lynghallen skal være den 8. mand, der kan sikre en solid kamp og forhåbentligt en sejr. HC Odense er et hold, hvor flere af spillere skal lukkes ned, hvis vores herrer vil løbe med sejren. Der er derfor stor chance for en god håndboldkamp. Så hvis du ikke ved, hvad du skal lave søndag eftermiddag, eller du har brug for god underholdning ovenpå en lang weekend, så vil vi meget gerne byde dig velkommen til håndboldkamp søndag d. 14 november kl. 16.00
Vi glæder os til at se dig, hvor vores egen fangruppe Grindsted Blue Army vil føre an, når der skal skabes stemning i hallen!