[vc_row bottom=”20px”][vc_column][mnky_heading title=”Fra 0 til 30 spillere på 1 år” color=”#1e73be” position=”left”][vc_column_text]For et år siden stod GGIF uden hold i U18 drenge og i den forgangne weekend sluttede sæsonen med to hold og en total på i alt 30 spillere. Årgangen er opdelt i to træningsgrupper med hver sin tilgang til sporten, for at kunne tilbyde alle den optimale “pakke”. Hold 2 startede med kun 6 mand sidste forår, men har haft en konstant spillertilgang over hele sæsonen og er her mod slutningen oppe på imponerende 18 spillere.
Holdet trænes af Magnus Idorn som også er spiller klubbens bedste herrehold i 2.division, og det er ikke mindst i kraft af hans dedikerede arbejde, at holdet har opnået så stor succes.
Holdet træner to gange i ugen og har igennem sæsonen nyt godt af samtræninger med 3.divisions damerne. Der er et højt træningsfremmøde, og der plads til lige dele sjov og seriøs træning. Dette har også betydet at drengene vandt deres pulje i A-rækken inden jul og derfor har spillet i 2.divsion her i foråret.
På trods af hård modstand er drengene altid mødt op med højt humør og god gejst, hvilket også gjorde, at de pressede modstanderne i flere af kampene.
Hovedparten af gruppen fortsætter til næste sæson, så hvis det lyder som et interessant hold for dig, så tøv ikke med at tage kontakt til træner Magnus Idorn.
Hold 1 er et sammensat i tæt samarbejde med Talent Billund og består af 5 spillere der går i skole og bor på akademiet i Grindsted, 4 lokale drenge som tidligere har spillet i både Billund og GGIF, samt enkelte som kører fra Kolding og Esbjerg. Holdet træner 2 gange i ugen, men derudover er alle spillere tilknyttet Talent Billund og har imellem 1-3 øvrige håndbold og fysiske træninger i det regi. Træneren er Jacob Pedersen, som både er ansat i Talent Billund og spiller på 2.divisionsholdet, hvilket sikrer et stærkt samarbejde på tværs. Drengene har været igennem en flot udvikling over hele sæsonen, hvilket både kommer til udtryk gennem en stadig større mængde samtræning med 2.division. Men også på resultaterne har drengene vist en konstant udvikling. Først gennem en flot oprykning til 1.division inden jul og herefter ved at slutte sæsonen med 8 ud af 10 mulige point i 2.halvdel efter jul, hvorved de har vist, at de har rykket sig markant.
Derudover har to spillere fra holdet allerede fået debut på 2.division holdet i løbet af sæsonen og flere har været med omkring. Målet er at alle på holdet har en klar rolle, så derfor er grænsen 12 mand. Der er stadig et par ledige pladser på holdet til næste sæson, så tag fat træner Jacob Pedersen, hvis et elitært træningsmiljø i samspil med 2.division og Talent Billund lyder tiltalende.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row top=”20px”][vc_column][vc_single_image image=”23537″ img_size=”full” alignment=”center”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row]