Årets damespiller: Ida Lundberg
Vibeke Andersens begrundelse for valget af årets damespiller:
“Det har været svært at skulle vælge en spiller til denne kåring, da der på holdet er andre, som virkelig har vist vejen med vilje, gejst og moral. Valget er faldet på en talentfuld spiller, der fra sæsonens start opsagde et af sine mange jobs, da hun ville opprioritere håndbolden. Hun har udviklet sig på rigtig mange parametre, siden hun begyndte i klubben. Det er en spiller med et stort potentiale, som hele tiden lægger nye lag på. Hendes spil i begge ender af banen er af stor betydning for holdet, og dets resultater. Kun i en enkelt kamp har hun måttet forlade banen uden at score. Hendes smittende latter, sjove kommentarer og strømper i alle afskygninger til holdkammeraterne er bl.a. noget af det, som hun også bidrager med.
Vi glæder og over, at Ida også er at finde på holdet i den næste sæson”.
Årets herrespiller: Daniel Jørgensen
Flemming Pedersens begrundelse for valget af årets herrespiller:
“Årets spiller kan vælges ud fra mange kriterier: Træningsfremmøde, udvikling, kammerskab – og selvom Daniel scorer højt på alle disse 3 parametre, har det været hans åbenlyse afgørende betydning i alle kampe og specielt i de svære topkampe, hvor han har påtaget sig det ansvar, der kræves med lige stor del vilje og færdighed, der gjorde, at valget faldt på Daniel, da årets herrespiller skulle vælges.
Daniel er opvokset i Gram og flyttede på IKA som 16 årig, og her boede han sammenlagt i 5 år af 2 perioder, inden han spillede 1 1/2 år på Otterups 1. div . Ønsket om en større rolle og mere træning gjorde, at han skiftede til Grindsted. Daniel er i gang med uddannelse til pædagog og bor sammen med sin kæreste i Taulov”.
Med få undtagelser er årets spillere blevet kåret siden 1973 – se hvem der tidligere har fået denne titel