GGIF Håndbold - Sdr. Omme IF

U10 pige C | Lør d. 25. Mar. 10.50

Resultat

11 - 16

Referat

Dagens kamp var sidste turneringskamp i denne sæson – og ikke en hvilken som helst kamp. Der var nemlig gjort noget ekstra ud af kampen, da den startede med fælles indløb, opråb af spillernes navne samt musik ved scoringer/redninger. Om det var de ekstra tiltag, der gjorde hjemmeholdet lidt nervøse vides ikke, men hjemmeholdet fik en meget dårlig start og kom bagud 2-7. Herfra kom hjemmeholdet mere med i spillet og spillede faktisk lige op med Sdr. Omme resten af kampen. Hele hjemmeholdet leverede en flot indsats, og også de mindre rutinerede spillere kom til gode chancer. Holdet kæmpede godt, men 5 måls føringen blev aldrig indhentet, så hjemmeholdet måtte gå fra banen med et nederlag i den sidste turneringskamp.
Efter kampen blev Signe kåret for hendes fight hele kampen igennem.

Kampens målscorere:
Juliemarie 3 mål
Victoria H og Maria N 2 mål
Signe, Sahaanaa og Mie med hver 1 mål

Holdet sluttede på en flot 3. plads i C-puljen.