GGIF Håndbold - Skanderborg og ØBG

| Lør d. 01. Apr. 12:50

Referat

Lynghallen var idag rammen om medaljestævner for U10 piger. Det var i hhv. A og C rækken hvor GGIF havde deltagelse af 2 hold.

Hold 1 som normalt spiller i B-rækken havde valgt at prøve kræfter med hold fra A-rækken og det skulle vise sige at gå noget bedre end man kunne forvente. Især da mange af pigerne fredag aften havde været til håndboldafslutning og derfor måske var lidt i underskud af søvn.

Første kamp var mod Skanderborg Håndbold som sluttede som nr. 2 i A-rækken i denne sæson. Fysisk var de en del større, men pigerne kæmpede flot og da der var spillet 5 minutter af 2. halvleg var stillingen blot 6-5 til Skanderborg. De sidste 10 minutter skulle forskellen på A og B række alligevel vise sig, da Skanderborg trak fra og endte med at vinde med 13-8. Men pigerne ydede dem god modstand og stor ros til dem for aldrig at give op.

Målscorerne blev: Laura Højbert med 4 mål, Kirstine Brig Jensen 2 mål, Anna Nissen 1 mål og Maria Willestofte med 1 mål.

Kamp 2 var mod ØBG fra Silkeborg. En kamp hvor pigerne spillede en super 1. halvleg og hvor næsten alting lykkedes. Langskud, gennembrud, straffe og kontramål. Samtidig reddede Maja i målet et enkelt straffekast og derfor kunne pigerne gå til pausen foran med 6-2. Flot af pigerne og store smil hele vejen rundt i pausen. 2. halvleg forløb så ikke helt som man kunne forvente efter den flotte 1. halvleg. De første 10 minutter scorede GGIF slet ikke og derfor var ØBG nu pludselig foran med 7-6. Heldigvis fik vi igen et par mål og med 2 minutter igen, førte vi med 8-7. ØBG fik dog udlignet og kampen sluttede 8-8. Ærgerligt for pigerne som havde fortjent en sejr idag. Men de kunne nu stadig være godt tilfredse med tanke på at det var 2 A-hold som de mødte idag. 2 A-hold som tilmed bestod af lutter 2. års-spillere og hvor GGIF stillede med 4 stk. 1.års-spillere. Alle fik værdifuld erfaring, da der især blevet taget noget mere fat i modstandernes forsvar, end de har været vant til i B-rækken. Bolden skulle flyttes rigtig hurtigt rundt, hvis man ville lave huller til gennembrud. Men pigerne blev ved at forsøge og det skal de have ros for allesammen.

Målscorene i kamp 2 blev: Laura Højbert med 5 mål, Maria Willestofte 2 mål og Kirstine Brig Jensen 1 mål

Nu venter der kun kampene til Svanecup tilbage i denne sæson.