Så nærmer tiden sig til DJS cup – et overnatningsstævne for U10, U12 og U14 piger og drenge. Allerede nu er der kommet mange tilmeldinger, og vi forventer fuldt hus.

Stævnet skal foregå i Magion, Lynghallen samt Tronsøhallen 22.-24. september 2017. Stævnet skal bruges som opstartsstævne til den kommende sæson.

Men for at gøre dette muligt og få det til at forløbe så godt som de tidligere år, er der behov for mange frivillige hænder. Derfor beder vi om jeres hjælp.

Ved at trykke på nedenstående link, kan I se en liste over alle de tidsrum, hvor vi har brug for hjælp. Så kan I forhåbentlig finde et tidspunkt i løbet af weekenden, hvor det passer jer bedst. I må naturligvis gerne sætte flere krydser, så det er nemmere for planlæggerne at få fordelt opgaverne mellem hjælperne. Skriv også gerne en kommentar, såfremt I har ønske om at hjælpe med noget bestemt (dog tages der forbehold for, at vi ikke kan opfylde alles ønsker om tidsrum og opgave).

Åben skemaet – her.