Afslutning på håndboldskolen 2016

Så blev det sidste dag på håndboldskolen for U10 og U12 spillerne. Det har været tre dage med masser af håndbold og mange forskellige former for fysisk aktivitet. Der er blevet kæmpet og svedt – alle har givet sig 110%. Det har været skønt at opleve en masse børn fyldt med energi og stor interesse for at blive bedre håndboldspillere. For både og U10 og U12 spillernes vedkommende, har spillerne lært hinanden meget bedre at kende, så de ikke er helt så “fremmede” for hinanden, når de skal spille sammen efter sommerferien.
I løbet af i dag var det dog tydeligt at se, at børnene var ved at være godt trætte og ømme i ben og arme efter de mange timers træning, så de kan holde velfortjent sommerferie fra håndbolden, indtil den nye sæson starter.

Trænerne fra årets håndboldskole har netop evalueret skolen, og de er meget godt tilfredse med forløbet af skolen. De fremhæver, at det har været særligt dejligt at opleve den glæde børnene har ved at spille håndbold, samt hvor godt de har det med hinanden.

Dagene har bl.a. budt på:
– Finter (både gamle og nye)
– Pres spil
– Streethåndbold
– GPS løb
– Håndboldgolf
– Contraspil
– Forhindringsbane
– Samarbejdsøvelse i skoven
– Motorisk træning
– Tons og teknik
– Masser af aflevering på mange forskellige måder
– En tur i svømmehallen
– Bowling
…. om meget mere!

Der kan ses billeder fra de første to dage her. Husk i øvrigt at “like” GGIF Håndbolds side på Facebook (den hedder: “ggifhaandbold”), hvor der bl.a. kan ses meget underholdende videoer fra den motoriske træning.

Scroll to Top